Asiatisk shippinggigant vil købe sig ind i Hamborg Havn

Arkivfoto: Port of Hamburg

Shippingkoncern Cosco forhandler i øjeblikket om at blive medejere af Hamborg Havns containerterminaler.

Publisert Sist oppdatert

Den store shippingkoncern Cosco, der har hovedsæde i Hong Kong, forhandler i øjeblikket med Hamburg Hafen und Logistik om at blive medejere af den tyske havns containerterminaler.

Hvis forhandlingerne mellem Hamburg Hafen und Logistik og Cosco’s havneforretning Cosco Shipping Ports Limited går igennem, så står kineserne til at blive mindretalsaktionær i Container Terminal Tollerort, der er en af tyskernes tre containerterminaler i Hamborg.

Med en rolle som medejer håber Cosco at indlede et strategisk samarbejde, som kan sikre stabile godsmængder til den nordtyske havn.

Før et aktiesalg kan komme på tale, skal det dog først godkendes af myndighederne.

Powered by Labrador CMS