Bjærgning af forlist platformskib møder store udfordringer

Foto: Den amerikanske kystvagt (USCG)

Platformskib Seacor Power er i så dårlig stand, at det ikke er muligt at bjærge fartøjet i ét stykke.

Publisert

Bjærgningen af det forliste platformskib Seacor Power i Den Mexikanske Golf møder nu flere udfordringer. Fartøjet er nemlig i så dårlig stand, at det ikke bliver muligt at hæve det i ét stykke. Det oplyser ejerne Seacor onsdag.

I løbet af den sidste uge har bjærgningsbesætninger fra Donjon-SMIT fjernet forhindringer fra havbunden omkring det delvist sunkne platformskib som forberedelse til at hæve den.

Nu viser det sig imidlertid, at skibet er roteret rundt, ligesom der er fundet revner i skroget, som gør, at vraget nu skal skilles ad og bjærges i mindre dele.

Det var en pludselig og særdeles hård storm, der fik Seacor Power til at kæntre i ulykken, der kostede 13 ud af 19 besætningsmedlemmer livet.

Hele sagen har fået et retsligt efterspil, efter konen til en af de omkomne sømænd har anlagt sag mod skibets ejer og operatør, Seacor og Talos Energy. Hun mener, selskaberne satte økonomisk gevinst forud for de ansattes sikkerhed, da skibet fortsatte til søs på trods af advarsler om hårdt vejr.

Powered by Labrador CMS