Partiformand på besøg hos Danmarks største havn

COO Anne Zachariassen, Aarhus Havn, her med DF-politikeren Kristian Thulesen Dahl i mobilkran på containerkajen. Arkivfoto: Aarhus Havn
COO Anne Zachariassen, Aarhus Havn, her med DF-politikeren Kristian Thulesen Dahl i mobilkran på containerkajen.

Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl var onsdag på besøg hos Aarhus Havn.

Publisert Sist oppdatert

Partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) var af Danske Havne inviteret på besøg hos Aarhus Havn onsdag. Her fremviste landets største havn blandt andet sin containerkaj, hvor cirka 65 procent af al containergods i Danmark håndteres.

Der var intenst program med besøg oppe i en af havnens mange mobilkraner, fortælling om fragtruter, vækst i gods og om havnens håb om, at nu får man i byen omsider den i årtier drøftede bedre tilkørselsvej til havnen, så de mange lastbiler lettere kan komme til og fra, til glæde for både beboerne i området og for havnen.

Aarhus Havn orienterede også politikeren om havnenes behov for løbende uddybninger, så man kan håndtere de stadigt større skibe, og om elektrificering og bæredygtighed på havnen og de klimamål, Aarhus Havn har sat sig – og når.

Netop bæredygtighed er et omdrejningspunkt, når Danske Havne holder årsmøde på Christiansborg på fredag 11. juni og præsenterer sin første rapport om bæredygtighed på de danske havne.

Informativt besøg på Aarhus Havn, hvor MF Kristian Thulesen Dahl mødte havnedirektør CEO Thomas Haber Borch, COO Anne Zachariassen, Aarhus Havn, og direktør Tine Kirk og pressechef Søren Søndergaard , Danske Havne og hørte om både containergods og tætpakkede fragtskibe. pic.twitter.com/HXnnsSLvJQ

Powered by Labrador CMS