Stort coronaudbrud på bulker ud for Spanien – En er død

Image: Pavimar.
Image: Pavimar.

Et udbrud af coronavirus ombord på bulkeren Alis har kostet én sømand livet og sendt to andre på hospitalet.

Publisert Sist oppdatert

Et voldsomt udbrud af coronavirus har ramt den store 58.000-dtw bulker Alis hårdt. Hele otte medlemmer af besætningen er testet positive hvoraf én er afgået ved døden.

Skibet, der sejler under Marshall Øernes flag, har været forankret ud for Algeciras i Spanien siden den 23. maj. De afventer lige nu tilladelse til at lægge til kaj.

Den afdøde sømand mistede livet efter et hjertestop, mens yderligere so besætningsmedlemmer er blevet evakueret og indlagt på hospitalet i Malaga. De resterende fem søfolk befinder sig stadig på skibet.

Bulkeren Alis forlod den indiske storby Chennai den 30. april. Det er endnu ikke fastslået, om det er den indiske corona-variant, der har ramt besætningen.

Powered by Labrador CMS