Voldsom arbejdsulykke på værft – En død og tre kvæstet

0
Chittagong Shipyard i Bangladesh. Foto: Wikipedia

En person er død, og mindst tre andre har fået alvorlige kvæstelser efter en kedeleksplosion på et værft i weekenden i Bangladesh.

En person er har mistet livet, mens mindst tre andre arbejdere har fået alvorlige kvæstelser efter en kedeleksplosion på et værft i Sitakunda Upazila i Bangladesh.

Ulykken fandt sted på et SN Corporation-anlæg lørdag eftermiddag lokal tid. Her eksploderede kedlen ifølge de lokale myndigheder, mens arbejderne brugte gas til at skrotte et skib.

Den afdøde mand på blot 26 år blev hastet til Chittagong Medical College Hospital, hvor han senere blev erklæret død. Hans kolleger, der blev slemt forbrændte ved ulykken, blev ligeledes bragt til hospitalet, hvor deres tilstand meldes som kritisk.

Ifølge lokale medier hævder arbejdere på værftet, at antallet af dødsfald og skader var meget højere end de udmeldte, men at værftets myndigheder har skjult flere lig og sårede arbejdere.

(Visited 465 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her