Historisk søfartsskole solgt med to-cifret millionrabat

Kogtved Søfartsskole set fra Svendborgsund. Foto: Humlebo Gruppen
Kogtved Søfartsskole set fra Svendborgsund.

Den tidligere søfartsskole Kogtved i Svendborg er blevet solgt med et stort nedslag på godt 12 millioner i prisen. Det skriver boligmediet boliga.dk.

Publisert

Efter fem år på markedet blev det tidligere marime uddannelsessted Kogtved Søfartsskole i Svendborg i slutningen af 2020 endelig solgt. Prisen for bygningerne, som ligger på en mere end 20.000 kvadratmeter stor grund ned til vandet i det sydfynske sund, endte dog med en klækkelig rabat til køberen fra Humlebo Gruppen.

Ejendommen blev oprindeligt sat til salg for 52,5 millioner kroner fem år inden det blev solgt, men efter tre år blev prisen justeret ned med ligt mere end tre millioner. Men de nye ejere fra Humlebo Gruppen, der primært udlejer boliger i Odense, fik alligevel forhandlet yderligere 11 millioner kroner af prisen, så den store ejendom endte med at blive solgt for 38 millioner kroner.

Planen er nu, at de tidligere maritime bygninger skal forvandles til omkring 40-50 seniorboliger.

Kogtved Søfartsskole fungerede som uddannelsessted fra omkring 1943, indtil skolen lukkede i 2008. Det var Rederiet Stevns I/S, som solgte skolen til Humlebo Gruppen efter at have erhvervet ejendommen i 2009.

Powered by Labrador CMS