Stadig tilbageholdt! Frigivelse af Ever Given trækker ud

Ever Given. Foto: Wikimedia Commons
Ever Given.

Med meldingen om, at Ever Givens japanske ejer og kanalmyndighederne i Suez var kommet til enighed om en erstatningssum, var der forventningen, at containerskibet kunne sejle videre omkring 1. juli, men det ser ikke ud til at holde stik.

Publisert Sist oppdatert

En længere saga om det 400 meter lange containerskib Ever Given, der satte sig på tværs af Suez Kanalen i Egypten, så ud til at have nået sin afslutning, da skibets japanske ejer Shoei Kisen Kaisha og de egyptiske kanalmyndigheder i sidste uge nåede til enighed om en erstatningssum.

Dermed forventede alle parter, at Ever Given var fri til at kunne sejle videre omkring 1. juli fra sin nuværende position i Great Bitter Lake, hvor fartøjet har været tilbageholdt siden uheldet.

Nu skriver mediet Tradewinds imidlertid, at aftalen endnu ikke er faldet helt på plads mellem de to stridende parter, hvorfor Ever Given må vente mindst 10 dage yderligere inden det bliver muligt at sejle videre.

Oplysningerne om de fortsatte forhandlinger kommer efter, at artikel i mediet Bloomberg har afsløret, at der var heftig uenighed mellem de egyptiske lodser om bord på containerskibet, inden Ever Given gik på grund.

De egyptiske kanalmyndigheder startede med et erstatningskrav på næsten 1 milliard dollar, men skulle efter sigende nu være faldet til omkring 200 millioner dollar. Shoei Kisen Kaisha har derimod fra starten tilbudt 150 millioner dollar.

Powered by Labrador CMS