Her er Global Maritime Forums nye danske CEO

Johannah Christensen. Foto: Ty Stange / Global Maritime Forum
Johannah Christensen.

Organisationen Global Maritime Forum har indsat en dansk kvinde i rollen som den nye CEO.

Publisert

Non-profit organisationen Global Maritime Forum har forfremmet danske Johannah Christensen til ny CEO. Hun er blevet forfremmet fra sit tidligere erhverv som direktør og chef for projekter og programmer. Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Global Maritime Forum, der i 2017 blev stiftet på dansk initiativ og har blandt andet A.P. Møller – Maersk, rederiet Euronav og Onassis Foundation blandt de 14 stiftende partnere, er blandt andet deltager i initiativet Zero-Emission Shipping Mission, der vil fremskynde internationalt offentligt-privat samarbejde om nulemissionsskibe.

“Global Maritime Forum oplever en hurtig udvikling og voksende interesse fra nøgle-interessenter i at støtte dets mission. Jeg er glad for at bestyrelsen har valgt at udvide organisationens direktion for at lede dens fortsatte fremskridt. Johannah Christensen har været afgørende for Global Maritime Forums resultater til dato, og jeg ser frem til at samarbejde med hende som organisationens CEO,” siger bestyrelsesformand i Global Maritime Forum, Peter Stokes.

“Jeg er ydmyg over den tillid, som bestyrelsen har vist mig. Global Maritime Forum er heldig med at have et dedikeret og dygtigt team. Sammen ser vi frem til at styrke vores bestræbelser på at forme fremtiden for den globale søbårne handel for at øge bæredygtig, langsigtet økonomisk udvikling og menneskelig trivsel,” lyder det fra Johannah Christensen.

Udover den nye danske CEO er direktionen desuden udvidet med Michael Søsted, direktør for Finance & Operations samt Kasper Søgaard, direktør for Institutional Strategy & Development.

Powered by Labrador CMS