Video: Krydstogtskib grundstødt i USA

Foto: Twitter

American Cruise Lines skib American Jazz gik i midtugen på grund med 120 passagerer ombord.

Publisert

Det amerikanske flodkrydstogtskib American Jazz med 120 passagerer ombord gik onsdag eftermiddag lokal tid på grund på en sandbanke under en tur mellem de amerikanske storbyer Memphis og Nashville.

Heldigvis kom hverken passagerer eller skib til skade ved hændelsen, der fandt sted i søen Barkley nær Cumberland River.

American Cruise Lines, der står bag turen, som varer syv nætter, udsendte efterfølgende en melding om uheldet.

”American Jazz får i øjeblikket hjælp til at komme fri af en sandbanke i Barkley-søen. Der er ingen skader på den lille flodbåd, og både gæster og besætning ombord er blevet informeret om den midlertidige forsinkelse,” lød det fra rederiets talsmand Alexa Paolella til lokale medier i en erklæring.

Coast Guard Sector Ohio Valley sendte efterfølgende en båd ud for at undersøge skibet og hjælpe med en bjærgningsplan.

Here’s a look at the American Jazz ship stuck on a sand bar at Lake Barkley.

Jennifer Holder was kind enough to show us what she could see from her boat. The Coast Guard is investigating and working to dislodge the ship from the sand bar.@NC5 pic.twitter.com/s7W1tTW2jL

Powered by Labrador CMS