Se videoen: Her sprænges kulkran på havnen i Randers

Screenshot: YouTube
Screenshot: YouTube

En kæmpe kulkran er blevet sprængt væk fra havnen i Randers. Se den vilde video her.

Publisert

En gammel kulkran blev fredag sprængt og væltet på havnen i Randers. Det skete, da forsyningsselskabet Verdo ville fjerne kranen, der ikke længere er i brug.

I perioden før, under og efter sprængningen var Nordhavnen og pieren helt lukket, ligesom der var vagter ved indgangene, der skulle forhindre nysgerrige randrusianere i at troppe op for at se sprængningen. At dømme ud fra videoen lykkedes det dog alligevel nogle stykker at finde vej til det imponerende syn.

Verdo gjorde desuden opmærksom på, at der ville komme et lydtryk i forbindelse med sprængningen med en betydelig effekt, og at der ville blive etableret en faldpude på pladsen under kranen for at reducere støjen, når kranen væltede.

Du kan selv se det imponerende syn af sprængningen her

Powered by Labrador CMS