Blue Water opruster og ansætter ny regional chef

John O’Keeffe. Foto: Blue Water Shipping
John O’Keeffe.

Blue Water Shipping øger sit fokus på udvikling af renewables og ansætter Head of Renewables for Nord- og Sydamerika.

Publisert

Blue Water Shipping øger sit fokus på udvikling af renewables og ansætter Head of Renewables for Nord- og Sydamerika. Den nye mand med chefhatten er John O’Keeffe, der er blevet ansat på Blue Waters kontor i Houston som Head of Renewables, Americas.

John O’Keeffe – tidligere Maritime Captain med omfattende erfaring fra den amerikanske offshore-vindindustri – kommer fra en stilling som Head of Marine Affairs North America hos Ørsted. John var en vigtig faktor i Amerikas første havvindmøllepark ved Block Island.

Efter denne success opbyggede han det første Marine Affairs-team indenfor det amerikanske offshore vindmarked for at fremme udviklingen af Ørsteds projektportefølje – en rollemodel for andre udviklere i USA.

Johns ansættelse kommer på et tidspunkt, hvor Blue Water håber på at komme yderligere ind på det amerikanske offshore-vindmarked, hvor udviklingen forventes at accelerere henover de næste årtier.

“John O’Keeffes enorme erfaring løfter Blue Waters 30 års erfaring og ekspertise indenfor offshorevindlogistik til et nyt niveau. Johns operationelle erfaring er betydningsfuld for styrkelsen af vores positive fremdrift. Det amerikanske vedvarende energimarked er klar til omfattende ekspansion over de næste årtier, og vores lederteam er glad for at byde John velkommen i firmaet,” siger Brent Patterson, Regional Director Americas.

Blue Water har massiv erfaring indenfor den globale offshore-vindindustri og har leveret vigtig marinelogistiksupport til over 30 forskellige havvindmølleprojekter verden over – heriblandt Block Island-vindmølleparken ud for Rhode Island. Selvom USA’s vindindustri er i den tidlige udviklingsfase, kan landet være stolt af sin projektportefølje på 11,6 GW samt et potentielt marked på 32 GW, som skal bygges indenfor de næste 15 år.

Tidligere på året gav regeringen godkendelse til Vineyard Wind-projektet ud for Atlanterhavskysten, som snart går ind i fabrikations- og konstruktionsfasen. I takt med at den amerikanske offshore-vindindustri fortsætter sin fremmarch kræves kvalificeret marine-logistiksupport fra erfarne firmaer som Blue Water.

Powered by Labrador CMS