Brand på Stena Line-færge til Belfast

Foto: Stena Line

Både kystvagt og redningsbåde rykkede ud, da der udbrød brand i Stena Line-færgen Superfast VIII.

Publisert

Passagererne ombord på Stena Line-færgen Superfast VIII fik mere for pengene end de havde betalt for, da de mandag aften var på vej fra Cairnryan i Skotland til Belfast i Nordirland.

En mindre brand brød nemlig ud i færgens maskinrum under overfarten, hvorfor den lokale kystvagt og hold af redningsbåde blev kørt i stilling.

Ilden kom dog hurtigt under kontrol og ingen personer kom til skade ved uheldet, der dog betød, at færgen endte med at ankomme med en halv times forsinkelse, da den blev hjulpet i land af bugserbåde.

“Det er klart, at alle mulige ting gik gennem ens tanker. Båden drejede hele 180 grader og så ud til at være på vej tilbage til Skotland. Derefter vendte den endnu 180 inden den stoppede,” lød det fra passageren Chris Clotworthy til BBC News Nordirland. Han berettede dog, at atmosfæren ombord på færgen var relativt rolig situationen igennem.

Powered by Labrador CMS