Voldsom video: Grækere flygter fra skovbrande på færge

Arkivfoto: Minh Trí / Unsplash

Beboerne på den græske ø Evia måtte i weekenden evakueres med færge på grund af voldsomme skovbrande.

Publisert Sist oppdatert

En uhyggelig video viser nu hvordan beboerne på Grækenlands næststørste ø Evia i weekenden måtte forlade deres hjem i al hast og evakueres med en færge.

Det er den værste hedebølge i tre årtier samt mangel på nedbør og ekstrem tørhed i løbet af den sidste uge, der har skabt en voldsom cocktail af skovbrande, som altså i weekenden gik ud over øboerne på Evia, hvor ilden, der for længst er kommet ud af kontrol, kom faretruende tæt på øens bebyggelse.

Evia har allerede oplevet massive ødelæggelser på grund af flammerne, som det også fremgår af optagelsesvideoen, der bliver bragt med tilladelse fra MarineTraffic.

Powered by Labrador CMS