Stort beredskab rykkede ud – Dykker fundet død i Limfjorden

Arkivfoto: Rigspolitiet

En 45-årig dykker mistede mandag livet under en dykkertur i Nissum Bredning i Limfjorden.

Publisert

En 45-årig mand mistede mandag livet under en dykkertur i Nissum Bredning i den vestlige ende af Limfjorden. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Dykkerens makker slog mandag eftermiddag alarm, da den 45-årige var forsvundet i vandet ud for Helligsø i Thy. Herefter blev en større eftersøgning iværksat med deltagelse af dykkere, både og en helikopter.

Først næsten en time senere lykkedes det at finde manden, der hurtigt bliver reddet ombord i helikopteren. Her bliver han dog erklæret død af en læge.

Politiet kan ikke sige noget om, hvad der gik galt i forbindelse med dykket, der foregik fra stranden.

Powered by Labrador CMS