mandag, september 20, 2021
https://maritime.direct/DMF22

Aftale om energiø skal følges op af hurtige beslutninger

POPULAR TODAY

News directly to your inbox

SUBSCRIBE

Ny politisk aftale skaber mere klarhed om selve udbuddet af energiøen i Nordsøen. Dansk Energi hilser aftalen velkommen men efterlyser, at der nu træffes flere beslutninger hurtigt, så øen og havvinden ikke bliver forsinket.

- Advertisement -

Forligskredsen bag aftalen om energiøer er gået endnu et skridt på den lange vej for at realisere energiøen i Nordsøen. Med en ny tillægsaftale har partierne besluttet, at medejerskab og etablering af øen skal udbydes i ét samlet udbud. Og det vækker tilfredshed hos Dansk Energi.

“Ét samlet udbud kan speede processen op, og det er der stærkt brug for. Nu kan interesserede bydere få inddraget entreprenører tidligt i projektet og levere et stærkt og innovativt bud fra start. Der er blevet lyttet til markedsaktørernes anbefalinger, og jeg håber, dét fortsætter, så vi fastholder branchens store interesse for projektet,” siger Kristine Grunnet, Branchechef i Dansk Energi.

Hun opfordrer nu myndigheder og politikere til at arbejde hurtigt og rydde unødvendige barrierer af vejen, så energiøen kan realiseres, så tæt på 2030 som muligt.

“Det er helt afgørende, at de næste beslutninger tages hurtigt, da vi har brug for meget mere grøn strøm til at gennemføre klimamålet i 2030 og til at banke CO2’en i bund i alle sektorer. Derfor skal tidsplanen optimeres, og vi skal have fjernet de barrierer og usikkerheder, der kan forsinke processen. Politikerne må nu blive enige om at bygge øen, så den kan håndtere 10 GW havvind fra start. Det er alt for dyrt og tidskrævende først at bygge en lille ø, for dernæst at bygge den større. Vi og resten af Europa har brug for masser af havvind – vi har ikke brug for flere forsinkelser og bump på vejen, siger” Kristine Grunnet og henviser til, at der allerede nu er en betydelig risiko for, at der først kan kobles havvind på øen i 2033. Tre år senere end først planlagt.

Læs også: Politisk aftale bringer energiø tættere på realisering

Derfor opfordrer hun regeringen og Folketingets partier til at melde klart ud, at man ønsker at etablere øen. Lige nu har politikerne en option for at stoppe projektet næste sommer, hvis Danmark på det tidspunkt ikke har indgået en aftale om en udenlandsk elforbindelse fra øen.

“Der skal ikke stikkes en kæp i hjulet på energiøen. Klimaet og branchen har brug for politisk commitment og klarhed, og alene i Danmark får vi brug for meget mere grøn el til de electrofuels, der skal i lastbiler og gøre vores stærke skibsfart grøn,” siger Kristine Grunnet.

Med aftalen indkalder Energistyrelsen nu markedsaktører til dialog om den videre proces.

(Visited 122 times, 1 visits today)
- Advertisement -

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her

POPULAR THIS WEEK

RECENT COMMENTS

Related articles

(Visited 23 times, 1 visits today)

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement på magasiner