Video: Kina indsætter første autonome containerskib

Screenshot: YouTube
Screenshot: YouTube

Kina er klar til at indsætte sit første autonome containerskib Zhi Fei i næste måned.

Publisert

Kina er klart til at sætte sit første autonome containerskib i drift. Det sker efter planen i næste måned, når det 5.000 DWT store autonome containerskib Zhi Fei, der har en kapacitet på 300 TEU, skal starte på en short-sea rute mellem de to kinesiske havnebyer Dongjiakou og Qingdao.

Det 117 meter lange autonome containerskib, der efter planen skal tilbagelægge strækningen med en fart på op til 12 knob, er blevet udviklet af Dalian Maritime University i samarbejde med China Waterborne Transport Research Institute og Navigation Brilliance.

Hvis det autonome containerskib får succes, så er det planen, at Navigation Brilliance vil begynde at bygge autonome skibe med en kapacitet på mellem 500 og 800 TEU.

Powered by Labrador CMS