Otte fejlalarmer på en måned – Nu reagerer Arktisk Kommando

USA har ligesom Rusland og Kina et stor interesse i Arktis. Arkivfoto: Ken Rahbek / Forsvaret
USA har ligesom Rusland og Kina et stor interesse i Arktis.

Hele otte gange har Arktisk Kommando den seneste måned måtte rykke ud på fejlalarmer. Derfor kommer de nu med en kraftig opfordring.

Publisert

Otte falske alarmer og SOS signaler. Så mange har Arktisk Kommando modtaget den seneste måned, og ved hver alarm eller SOS-melding er helikoptere, skibe eller fly sendt afsted.

Men de mange fejlalarmer koster mange ressourcer hos myndighederne, og derfor kommer Arktisk Kommando nu med en bøn på sin Facebook-side.

“Vi vil stærkt opfordre til, at man er forsigtig i omgangen med sin nødpejlesender, og aldrig trykker på alarmknapper for sjov eller for at teste den. Mange penge og ressourcer bliver altid spildt, før man for eksempel med sikkerhed kan fastslå, at den ’nødstedte’ båd ligger til kaj nede i havnen, og at ingen er i fare,” skriver Arktisk Kommando.

Kommandoen understreger, at fejlalarmer typisk ikke bliver sendt med vilje. Det kan være fordi udstyret tabes på gulvet, eller en borger får trykket på SOS-knappen på en Garmin Inreach, mens den ligger i tasken.

Ikke desto mindre lægger de beslag på ressourcer, som går fra en eventuel rigtig eftersøgning.

Powered by Labrador CMS