JD-Contractor A/S er et familieejet rederi med udlægning, nedgravning og reparation af marine kabel- og rørinstallationer som kerneområder.
Vi er pt. ca. 130 ansatte fastansatte, fordelt på vore fartøjer, på hovedkontoret i Holstebro og på afdelingerne i Kalundborg og København.
Jobbet
Vi søger en maskinmester med noget sejl erfaring, helst fra lokalområdet, til vor tekniske afdeling og lager i Kalundborg, der er ansvarlig for sikker og økonomisk drift af vores skibe, samt lageret i Kalundborg. Arbejdsopgaverne består bl.a. i:
- Koordinering af vedligehold og reparationer på vore fartøjer
- Planlægge og gennemføre dokninger
- Opfølgning på budgetter, samt programmeret vedligehold (MARAD5)
- Kontakt til fartøjernes klassifikationsselskaber og til myndigheder
- Projektledelse under ombygninger af fartøjer og mobilisering til projekter
- Styring af lager og vedligehold af udstyr
- Opfølgning af kvalitetsmål
Din baggrund:
- Du er allerede i et tilsvarende job – eller er måske tekniker eller maskinmester
- Du ved, hvad der kræves indenfor sikker skibs drift
- Du er struktureret og får tingene til at ske
- Du taler og skriver flydende engelsk, og du bruger dagligt IT uden problemer
- Du har erfaring med klasse syn af fartøjer
- De har kendskab til IMCA og OVID inspektioner, eller tilsvarende
Dine personlige egenskaber:
- Stort drive – du har et højt energiniveau og lader dig ikke slå ud
- Målrettet – du præsterer resultater og tænder på at nå udfordrende mål
- Relations skabende – du er åben og har en god situationsfornemmelse
- Seriøs og troværdig – du holder, hvad du lover og du følger op
- Overblik og struktureret – du kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Beslutningsdygtig – du er ikke bange for at træffe beslutninger og tage ansvar herfor
Arbejdstid, sted & løn
Arbejdsstedet er på vort kontor i Kalundborg. Der er tale om en fuldtidsstilling og nogen rejseaktivitet må forventes i forbindelse med eks. Inspektion og dokning af skibene. I perioder kan der forekomme overarbejde, men vi tilstræber fleksibilitet begge veje. Løn efter kvalifikationer.
Du vil referere til teknisk direktør Lars Yde Sørensen.
Ansøgningsfrist m.v.
Interesseret – så send en ansøgning hurtigst muligt til:
JD-Contractor A/S
Nybovej 9
7500 Holstebro
Mrk. Marine Superintendent
std@jdcon.dk
Læs om JD-Contractor A/S på www.jdcon.dk og kontakt Lars Yde Sørensen på 9742 6311 hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen.