tirsdag, oktober 19, 2021

Ætsende kemiudslip efter storbrand på fiskefabrik

POPULAR TODAY

News directly to your inbox

SUBSCRIBE

Det særligt ætsende kemikalie jernklorid er sluppet ud i Ringkøbing Fjord efter en stor brand har raseret laksefabrikken Atlantic Sapphire i Hvide Sande.

- Advertisement -

Det særligt ætsende kemikalie jernklorid er sluppet ud i Ringkøbing Fjord efter en stor brand har raseret laksefabrikken Atlantic Sapphire i Hvide Sande

Branden brød ud i Atlantic Sapphire onsdag aften og udviklede farlig røg, der lå lavt over et sommerhusområde. Vindens retning betød, at røgen blæste ind over byen, og 40 beboere i området blev evakueret.

Efterfølgende var omkring 70 brandfolk i aktion i løbet af natten til torsdag, inden de om morgenen kunne melde ud, at branden under kontrol.

Torsdag aften kunne Midt- og Vestjyllands Politi så melde ud, at der i forbindelse med branden på fabrikken også er der sket et udslip af kemikaliet jernklorid. Udslippet er allerede stoppet, men myndigheder kæmper nu med at få det inddæmmet.

Jernklorid i vandet kan genkendes ved, at det farver det rødt, og alle personer, der har været i fjorden i området syd for Hvide Sande, skal være opmærksomme på eventuelle symptomer på kontakt med jernklorid, lyder det fra politiet. Desuden skal alle fisk og havdyr, som måtte være fanget i området, destrueres.

Ifølge politiet kan der opstå akut åndenød, hvis man har fået jernklorid på sig.

Det er endnu uvist, hvordan branden på laksefabrikken opstod, men allerede nu står det klart, at de fleste fisk er døde.

(Visited 159 times, 1 visits today)
- Advertisement -

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her

POPULAR THIS WEEK

RECENT COMMENTS

Related articles

(Visited 23 times, 1 visits today)

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement på magasiner