tirsdag, oktober 19, 2021

Hundested Havn vil åbne turistkattraktion om Knud Rasmussen

POPULAR TODAY

News directly to your inbox

SUBSCRIBE

Hundested Havn vil skabe en attraktion ved navn ARCTIC, der skal tage udgangspunkt i Knud Rasmussens tilknytning til byen. Den kommende arktiske attraktion skal ligge på Nordmolen.

- Advertisement -

ARCTIC skal være et formidlings- og samlingssted for samtidens store arktiske spørgsmål og tendenser. Samtidig bliver det et levende hus for borgere og besøgende i Hundested.

Borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen, glæder sig over, at placeringen nu er på plads, og at processen med at finde ud af, hvordan ARCTIC kan implementeres i Hundested nu for alvor kan begynde.

”Vi skal til at gå i gang med en spændende proces, hvor vi blandt andet skal se på, hvordan en moderne kulturattraktion ser ud i 2021, hvilke arktiske fortællinger og temaer, der skal være en del af attraktionen, og hvordan vi kan få ARCTIC til at blive en dynamo for udviklingen i Hundested. Alt sammen i relation til det spirende kunst- og kulturmiljø, der i forvejen er i byen og i særdeleshed på havnen,” siger han.

Halsnæs Kommune samarbejder med Industrimuseet Frederiks Værk og et hold af kultur- og destinationsudviklere, der frem til foråret i 2022 vil arbejde på at få analyseret potentialet for en arktisk attraktion i Hundested. Analysearbejdet kommer til at foregå i fire spor, som hver især skal biddrage til at afdække forskellige grene af potentialet for en arktisk attraktion.

1: Attraktionsudvikling
I denne del kigges der nærmere på både danske og udenlandske attraktioner, som er nytænkende og bæredygtige, og som kan give inspiration til en ny attraktion på Hundested Havn. Denne analyse skal blandt andet være med til at give en indikation af, hvor mange der vil besøge ARCTIC, og hvem de besøgende kan tænkes at være.

2: Lokal og kulturel stedsudvikling
Her er der fokus på at inddrage lokale aktører for at undersøge, hvilket ejerskab Hundested har til den arktiske fortælling. Desuden kigges der også på, hvordan ARCTIC påvirker etablerede og nye potentielle kultur- og erhvervsaktørers syn på Hundesteds muligheder som en kulturel destinationsby. Derudover undersøges det, om der er noget, som Hundested og Halsnæs savner for at skabe rum til fælleskab for alle aldre, og hvordan dette kan tænkes ind i en fremtidig kulturattraktion?

3: Emneejerskab og hovedfortælling
Dette spor lægger op til en analyse af ARCTICs unikke hovedfortælling(er), som spænder fra Knud Rasmussen til nutidens aktuelle dagsordner for Arktisk omhandlende klima, natur, geologi, kultur og politik. Har ARCTIC potentiale til blive en platform for diskussioner og oplevelser af disse emner både lokalt og internationalt? Knud Rasmussens Hus og en række arktiske eksperter inddrages i arbejdet med fortællingerne.

4: Forretningsplan
Her samles analyserne fra de tre øvrige spor i en samlet analyse af ARCTICs potentiale i et mere visuelt materiale, som kan bruges i det videre arbejde med fonde og samarbejdspartnere. Forretningsplanen giver et bud på attraktionens funktioner og skitserer et driftsbudget samt anbefalinger til udviklings- og driftsorganisation for det videre arbejde.

(Visited 60 times, 1 visits today)
- Advertisement -

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her

POPULAR THIS WEEK

RECENT COMMENTS

Related articles

(Visited 23 times, 1 visits today)

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement på magasiner