Regeringen fremskynder klimaindsatsen med køreplan til ny

Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen, klimaminister Dan Jørgensen, og formand Danske Rederier Jacob Melgaard - Her sammen ved Danske Rederiers årsdag. Arkivfoto: Danske Rederier
Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen, klimaminister Dan Jørgensen, og formand Danske Rederier Jacob Melgaard - Her sammen ved Danske Rederiers årsdag.

Senest i 2025 skal alle væsentlige beslutninger på Danmarks vej mod at reducere klimaudledningerne med 70 procent være truffet. Det er ambitionen hos regeringen, som derfor fremlægger en konkret køreplan med 24 politiske indsatser, der skal være på plads senest i 2025.

Publisert Sist oppdatert

Klimakrisen kræver handling og sammenhold. Det har vi i Danmark vist, at vi kan levere. To år efter vedtagelsen af det historisk ambitiøse klimamål er der truffet beslutninger og fremlagt politik, der bringer os cirka halvvejs. Nu skal vi den sidste og sværeste del af vejen.

Som statsminister Mette Frederiksen annoncerede på DI’s topmøde i går, har regeringen i årets klimaprogram analyseret alle de centrale klimateknologier og vurderer på den baggrund, at alle beslutninger skal være truffet i 2025. Ellers er risikoen for ikke at komme i mål for høj. Det tager eksempelvis tid at bygge et anlæg, der kan indfange CO2. Derfor fremlægger regeringen og klimaminister Dan Jørgensen nu en køreplan med 24 indsatser, der sætter fart på den grønne omstilling.

”Klimakrisen er vor tids største udfordring. I Danmark ser vi på den udfordring med største alvor og i fællesskab er vi kommet halvdelen af vejen mod vores ambitiøse klimamål. Men vi har travlt. Sommerens brande og oversvømmelser rundt om i verden understreger på uhyggelig vis den kendsgerning. Vi må og skal videre og nå helt i mål – og derfor sætter vi nu en deadline allerede i 2025 og præsenterer en samlet køreplan,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Allerede næste år vil regeringen genbesøge klimaaftalerne på industri- og energiområdet med nye udspil. Også flytransport, den tunge trafik og klimavenlige valg i hverdagen vil blive adresseret næste år. I år vil regeringen blandt andet komme med en strategi til udvikling af grønne brændstoffer og et udspil til fangst af CO2.

”Danskerne har klaret coronakrisen med et ekstraordinært sammenhold og en dedikeret indsats. Nu er vi på den anden side og kan skrue endnu mere op for klimakampen. Her har vi på samme måde brug for at stå sammen, hvis vi skal nå stoppe klimakrisens katastrofale konsekvenser. Og det skal vi,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Da Klimaloven blev vedtaget, var opgaven at skære cirka 20 millioner ton af udledningerne i 2030. På to år er der cirka fundet 10 af de 20 millioner ton – landbrugsudspil inklusiv. Den såkaldte manko er altså blevet halveret. Når alle 20 ton er fundet, vil Danmark have nået målet om at reducere udledningerne med 70 procent i 2030. Til sammenligning er EU’s fælles reduktionsmål 55 procent i 2030.

Regeringens analyser i årets klimaprogram viser, at 2030-målet kan realiseres på flere forskellige måder, og realiseringen er ikke afhængig af en enkelt teknologi. Men de forskellige virkemidler påvirker hinanden gensidigt. Den samlede køreplan indeholder derfor en plan for hver sektor frem mod 2025, men arbejdet med en grøn skattereform og EU’s ambitiøse klimaplan Fit for 55 vil spille ind på tværs af initiativer og sektorer.

Powered by Labrador CMS