Havarikommissionen – Derfor grundstødte fragtskib i Limfjorden

Simon B. Foto: Baltic Shipping Company A/S
Simon B.

Den Maritime Havarikommission har afsluttet undersøgelsen af det tyske fragtskib, der gik på grund i Limfjorden tidligere i september.

Publisert

Det var en menneskelig navigationsfejl, der lørdag den 11. september fik det tyske fragtskib Simon B til at gå på grund i Limfjorden mellem Sejlflod og Hals-Egense.

Sådan lyder konklusionen fra Den Maritime Havarikommission, der har afsluttet sin undersøgelse af grundstødningen.

Det 82 meter lange fragtskibs kaptajn fik en bøde på 10.000 kroner for grundstødningen, der skete lørdag aften, da han først meldte uheldet ind til de danske søfartsmyndigheder dagen efter. Alle uheld skal nemlig meldes med det samme.

Simon B blev søndag eftermiddag trukket fri af en slæbebåd, og hverken skib eller havmiljø led skade ved grundstødningen. Derfor får sagen ingen yderligere konsekvenser.

Powered by Labrador CMS