Flotte billeder: Skagen Havns landstrømsanlæg klar til brug

Med de samlede 10 stk. 350A udtag er det muligt at forsyne hele 10 skibe med forskellige spændingsniveauer og frekvenser - uafhængigt af hinanden. Ved synkronisering af op til 4 udtag, kan anlægget levere en maximal strømstyrke på 1.400A. Gennem trykfølsomme skærme i landstrømstavlerne kan det let tilkobles og styres af kunden selv. Foto: Skagen Havn
Med de samlede 10 stk. 350A udtag er det muligt at forsyne hele 10 skibe med forskellige spændingsniveauer og frekvenser - uafhængigt af hinanden. Ved synkronisering af op til 4 udtag, kan anlægget levere en maximal strømstyrke på 1.400A. Gennem trykfølsomme skærme i landstrømstavlerne kan det let tilkobles og styres af kunden selv.

Skagen Havns landstrømsanlæg er nu klar til brug. Havnens rederier får dermed et attraktivt og miljøvenligt alternativ til dieseldrift.

Publisert Sist oppdatert

I foråret kunne Skagen Havn fortælle om en kommende etablering af landstrøm på kajerne ved Østbassin 2, og efter en grundig etablering af det nordjyske firma PowerCon med base i Hadsund, er anlægget fra på fredag endelig klar til brug.

Glæden over snart at kunne byde velkommen til den nye grønne ladestation glæder særligt direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen.

”Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde landstrøm til vores kunder, der samtidig er konkurrencedygtig i forhold til skibenes dieselgeneratorer. Når fiskefartøjerne kobler sig på landstrømsanlægget i stedet for at benytte dieselmotorerne, vil det betyde at støjniveauet reduceres og i øvrigt højne luftkvaliteten i nærområdet. Dermed understøtter investeringen også Skagen Havns strategi for bæredygtighed,” siger han.

Projektet er støttet af EU Interreg projektet SETS II, som arbejder for at udbrede elektrificeringen af havne i Kattegat- og Skagerrakområdet.

Det nye landstrømsanlæg er til større skibe, som pelagiske fiskefartøjer, og er konstrueret efter landstrøms standarden IEC 80005-3. Anlægget består af 5 kajtavler med hver 2 stk. 350 A IEC 80005-3 udtag, placeret på kaj 5 og langs kaj 7.
Powered by Labrador CMS