tirsdag, oktober 19, 2021

Her er Danske Havnes nye vicedirektør

POPULAR TODAY

News directly to your inbox

SUBSCRIBE

Danske Havne har hentet Lars Holm Nielsen som organisationens nye vicedirektør. Han kommer med en erhvervspolitisk profil og 20 års international erfaring.

- Advertisement -

Lars Holm Nielsen, 48, tiltræder 1. november den ledige stilling som vicedirektør for brancheorganisationen Danske Havne, der varetager de danske erhvervshavnes interesser. Stillingen blev ledig, da den hidtidige vicedirektør Susanne Isaksen i september blev headhuntet til et job i A/S Øresund, hvor hun arbejder med havnetunnelen.

Lars Holm Nielsen kommer fra en lederstilling i Dansk Industri, hvor han på Politikområdet har haft ansvar for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik. Han er uddannet cand.merc.jur. fra CBS i 1999 med et MBA-semesterophold i Ottawa i Canada og har haft ledende stillinger i både EU-kommissionen, hvor Lars Holm Nielsen koordinerede indre marked-indsatsen, og i Patent- & Varemærkestyrelsen samt Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. I alle stillingerne har han haft opgaver med internationalt indhold.

”Vi er glade for at få Lars ombord i Danske Havne. Han kan bidrage til såvel strategi som daglig drift, og han har præcis den tunge, internationale bagage med, vi som brancheorganisation for havnene har brug for. Havne er jo nærmest som en naturlov stærkt forbundne med havne, rederier og maritime virksomheder i hele verden, ligesom havneområdet også er EU-reguleret. Vi skal servicere vore medlemmer bedst muligt med ny viden om både EU-initiativer, dansk og europæisk lovgivning og hvad der rører sig internationalt, og her bliver Lars en kapacitet,” siger direktør Tine Kirk, der ser frem til igen at få en makker til at løfte opgaverne i brancheorganisationen.

”Jeg har en stærk ambition om at styrke dansk erhvervslivs grundvilkår og udviklingsmuligheder. Samspillet med det internationale samfund, særligt EU, er i min optik afgørende for at fremme danske virksomheders vækstpotentiale. Jeg brænder for at anvende mine kompetencer fra mere end tyve år med udvikling og forhandling af dansk, europæisk og international erhvervspolitik. Jeg glæder mig til at give mit bidrag til at Danske Havne sætter dagsorden og medlemmer oplever en brancheorganisation i udvikling,” siger Lars Holm Nielsen.

Brancheorganisationen Danske Havne blev grundlagt i 1917 og har til huse i Bredgade i København. Det er en lille brancheorganisation med en fleksibel stab med fagkompetencer, der breder sig over miljø, klima, erhverv, politik, medier og kommunikation.

Brancheorganisationen udgav i sommer en rapport om grøn omstilling i de danske havne, ligesom organisationen i september var medvært og arrangør af en velbesøgt konference med ministerdeltagelse på Christiansborg om landstrøm – grøn strøm til skibe i havn, så de kan slukke dieselmotoren, mens de er i havnen.

(Visited 16 times, 1 visits today)
- Advertisement -

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her

POPULAR THIS WEEK

RECENT COMMENTS

Related articles

(Visited 23 times, 1 visits today)

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement på magasiner