Over et ton kokain fundet på bulker til Europa

Foto: MART PRODUCTION/Pexels

Mere end et ton kokain er blevet fundet ombord på en bulker på vej fra Brasilien til Antwerpen.

Publisert

Svimlende 1.127 kilo kokain er blevet fundet ombord på den Liberia-flagede bulker Trudy, under sejlads fra Brasilien til den belgiske havn i Antwerpen.

Det var de franske myndigheder, der 1. oktober opsnappede fartøjet i Den Engelske Kanal, efter politiet havde modtaget et tip om den store sending narkotika ombord på skibet.

Herefter blev bulkeren tilbageholdt i havnen i Dunkerque, mens både skibet rumænske kaptajn og alle 18 andre besætningsmedlemmer blev anholdt. De er siden overført til Paris, hvor en dommer skal afgøre, om der skal rejses tiltale mod søfolkene.

Powered by Labrador CMS