Singapore genåbner for vaccinerede danskere

Singapore Havn. Foto: Pixabay
Singapore Havn.

Vaccinerede danskere kan fra den 19. oktober atter rejse til Singapore.

Publisert

Myndighederne i Singapore netop har offentliggjort, at danske statsborgere sammen med statsborgere fra otte andre lande fra den 19. oktober stort set får fri adgang til Singapore.

Dermed bliver Danmark omfattet af de regler, der for kort tid siden blev indført for Tyskland og Brunei.

Adgang til landet kræver, at den rejsende er vaccineret. Derudover skal vedkommende have en negativ PCR-test før afrejse fra Danmark samt tage en PCR-test og isolere sig ved ankomst. Ifølge myndighederne fra Singapore vil man få svar på sin PCR-test inden for 24 timer.

Der åbnes for ansøgninger den 12. oktober, og man kan rejse fra den 19. oktober.

Her kan du se de specifikke restriktioner for indrejse til Singapore.

Powered by Labrador CMS