Cimbria i Thisted i stor millioninvestering

Cimbria
Cimbria-koncernen er generelt inde i en særdeles positiv udvikling, og virksomheden spreder sig i dag på adresser i Thisted, i Herning samt en række lokationer over hele verden.

Danske Cimbria skal nu stå i spidsen for et stort internationalt it-projekt, der omfatter en stor millioninvestering fra koncernens amerikanske ejere AGCO. Det giver på den korte bane p til 12 ekstra arbejdspladser i Danmark

Publisert Sist oppdatert

Den danske producent af udstyr og løsninger til håndtering af korn, frø og fødevarer Cimbria, der beskæftiger knap 500 medarbejdere i Danmark, kommer nu til at spille en helt central rolle i investeringen og udrulningen af en global it-platform. Projektet indebærer, at Cimbria skal implementere et state-of-the-art SAP-baseret ERP-system, der skal konsolidere virksomheden yderligere som førende i verden inden for sit område:

–  Vi er meget begejstrede for det kolossale it-projekt, som vi nu har fået bevilliget penge til fra vores amerikanske ejere. Projektet skal optimere vores interne og eksterne processer og konsolidere os blandt de førende i branchen også på it-området, forklarer økonomidirektør Christian Andersen fra Cimbrias hovedsæde i Thisted.

Han ser investeringen og Cimbrias centrale rolle som en stor tillidserklæring fra de amerikanske ejere: Den understreger Cimbrias nøglerolle i AGCO-koncernens overordnede vækststrategi. Cimbria rummer et stort potentiale, og it-projektet skal være med til at løfte vores vækst yderligere.

Cimbria er ejet af den amerikanske AGCO-koncern, der er blandt de største i verden inden for design, fremstilling og salg af landbrugsmaskiner og højteknologisk udstyr til landbruget. AGCO omsatte sidste år for 58 milliarder kroner og har 20.000 ansatte på verdensplan. Koncernen står blandt andet bag brands som Challenger, Fendt, Massey Ferguson og Valtra. Grain & Protein er AGCOs nyeste forretningsben, der udover Cimbria tæller store internationale brands som Cumberland, GSI og Tecno.

Cimbria-koncernen er generelt inde i en særdeles positiv udvikling, og virksomheden spreder sig i dag på adresser i Thisted, i Herning samt en række lokationer over hele verden. Derudover har AGCO danske afdelinger i Randers og Glostrup. Udviklingen medfører behov for ansættelse af flere medarbejdere – ikke mindst i Thisted, hvor godt 400 medarbejdere allerede i dag har deres daglige gang:

– Vi har travlt i HR-afdelingen i øjeblikket, hvor der er fokus på både talent- og kompetenceudvikling, fastholdelse af nuværende medarbejdere og rekruttering af nye. Alene it-projektet giver op til 12 nye arbejdspladser her i Thisted, og vi mander løbende op inden for både produktion, projektafdeling og salg, forklarer HR-manager Lisa Mortensen.

Hun siger supplerende, at selvom der er begyndende flaskehalse inden for visse dele af arbejdsmarkedet, bør Cimbria være en attraktiv arbejdsplads blandt andet på grund af de mange forskellige typer af stillinger og internationale karrieremuligheder.

Lisa Mortensen har på nuværende tidspunkt rekrutteret seks medarbejdere til it-projektet og skal i den kommende tid rekruttere yderligere en håndfuld specialister til at sikre udviklingen i det omfattende projekt. Det store IT-projekt har netop haft kickoff hos Cimbria i Thisted og forventes at løbe i knap to år.

Cimbria er en af verdens førende inden for industriel forarbejdning, håndtering og opbevaring af korn og frø samt dyrefoder, fødevarer og andre bulkprodukter.

Powered by Labrador CMS