Toldere finder 450 kilo heroin i skibscontainer

Foto: Australian Federal Police

Toldere i den australske havn i Melbourne har fundet 450 kilo heroin i en skibscontainer fra Malaysia.

Publisert

Der blev sikkert gjort store øjne, da toldere i den australske havn i Melbourne for nyligt fandt en større mængde narkotika ombord på en skibscontainer, der var på vej til Australien fra Malaysia.

I containeren fandt myndighederne nemlig 1.290 pakker med heroin, der samlet nåede en vægt på 450 kilo. I alt har fangsten af narko en markedsværdi på hele 140 millioner dollars – næsten 900 millioner kroner.

Efter den enorme fangst har de australske myndigheder anholdt og sigtet en malaysisk mand for besiddelse og forsøg på smugling af heroinen. Hvis han bliver kendt skyldig står han til en livstidsdom.

Powered by Labrador CMS