Dansk kæmpetrawler gik på grund i Lofoten

Redningsfartøjet Det norske veritas. Foto: Redningsselskapet
Redningsfartøjet Det norske veritas.

Det norske Redningsselskapet måtte tirsdag rykke ud for at bjærge en af Danmarks største fiskerbåde, Gitte, da trawleren gik på grund i Lofoten tirsdag aften.

Publisert

En af Danmarks største fiskerbåde, Gitte, der ejes af rederiet Gitte Henning Pelagic, gik tirsdag aften på grund ved den norske ø Værøy i Lofoten. Det skriver flere norske medier her i blandt Fiskeribladet.no.

Uheldet skete, da trawleren var på vej ind til fiskefabrikken Lofoten Viking i hårdt vejr, da skibet gik på grund i den trange indsejling.

Ingen besætningsmedlemmer ombord på båden er kommet noget til ved grundstødningen, men første meldinger lød på, at Gitte begyndte at tage cand ind, hvorfor Redningsselskapet sendte fartøjet Det Norske Veritas ud for at hjælpe til.

Trawleren formåede dog selv at komme fri og ind til kajen, hvorfor Redningsselskapet valgte at tilbagekalde deres båd.

Gitte, der er 75,9 meter lang, havde været ude og fiske sild. På vej til Værøy meldte båden om 1300 tons sild, der skulle leveres på Lofoten Viking.

Værøy Redningsskøyta "Det Norske Veritas" på tur mot større fiskebåt som har gått på grunn ved innløpet til Værøy. Tar inn vann, og flere ressurser er på vei til havaristen. Dårlig vær i området. Foreløpig ukjent status, og aksjonen koordineres av HRS.

Powered by Labrador CMS