Containerbrand under kontrol – Se Maersk-skibe hjælpe til i Canada

Foto: Canadian Coast Guard

Branden ombord på op mod 10 containere på skibet Zim Kingston meldes nu under kontrol. To skibe fra Maersk bistår med hjælpen til slukningsarbejdet.

Publisert Sist oppdatert

De canadiske myndigheder har arbejdet hurtigt og effektivt, og mandag formiddag dansk tid lyder det nu, at branden i en række containere ombord på skibet Zim Kingston nu er under kontrol. Det oplyser den canadiske kystvagt.

Det 4.253 teu store containerskib var på vej fra Sydkorea til Vancouver, da ulykken skete, og allerede fredag løb fartøjer ind i de første problemer, hvor hårdt vejr var skyld i, at 40 containerere faldt overbord. Lørdag kom så meldingen fra den canadiske kystvagt, at der var gået ild i omkring 10 containere ombord, hvoraf to af dem er lastet med 52 ton kemikalier, der bruges i minedrift.

Tre ankerhåndteringsskibe – her i blandt Maersk Trader og Maersk Tender – deltager i slukningsarbejdet. De har siden lørdag hjulpet med at holde containerskibets skrog nedkølet med deres vandkanoner.

Brandfolk med speciale i slukning af kemikaliebrande forventes at gå ombord på skibet for at slukke resterende flammer i løbet af mandagen.

The fire on the #ZimKingston has been stabilized. Depending on weather tomorrow, hazardous materials firefighters will board the ship to fight any remaining fires and ensure the fire is out. pic.twitter.com/IKIhY5Ayrm

Powered by Labrador CMS