Hurtigfærger på Kattegat sætter rekord i efterårsferien

Kattegats tre hurtigfærger fra Molslinjen er blandt grundene til, at Danmark er EU's 3. største færgenation. Arkivfoto: Molslinjen
Kattegats tre hurtigfærger fra Molslinjen er blandt grundene til, at Danmark er EU's 3. største færgenation.

Der har været massiv trafik mellem landsdelene i den netop overståede efterårsferie. Det betød, at hurtigfærgerne på Kattegat fragtede flere passagerer end nogensinde før i efterårsferien.

Publisert

Hurtigfærgerne på Kattegat havde travlt som aldrig før i efterårsferien i den forgangne uge. De tre hurtigfærger på Kattegat sejlede i alt 143.331 passagerer frem og tilbage fra og med fredag før ferien og til og med søndagen i feriens afslutning. Det er flere end nogensinde og dermed efterårsferie-rekord.

Sidste år i 2020 var der 117.689 passagerer med i samme periode, og i 2019 var tallet den hidtidige rekord på 132.264 passagerer frem og tilbage på ruterne mellem Aarhus og Odden og mellem Ebeltoft og Odden.

”Færgepassagererne på Kattegat er kommet hurtigt tilbage, og det er ret fantastisk, at rejselysten allerede nu sætter nye rekorder,” fortæller Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Antallet af overførte biler i perioden er også steget fra 38.546 biler i 2020 til 47.271 biler i 2021. I 2019 var antallet af biler på 42.031.

Efterårsferiens rejsemønster er sådan, at der på de første store rejsedage op til efterårsferien er meget trafik fra Sjælland mod Jylland – og den bølge skyller så tilbage mod Sjælland i efterårsferiens slutning.

”Men i denne efterårsferie har vi set et lidt andet billede. Her har uge 42 har været præget af fyldte afgange i begge retninger – også på hverdagene,” siger Jesper Skovgaard.

Powered by Labrador CMS