Efter lastbil uheld – Nu bliver sikkerheden tjekket på færge

Det er endnu uvist, hvornår Færgen Mary er tilbage. Foto: Hvalpsund-Sundsøre Færgefart i/s / Facebook
Det er endnu uvist, hvornår Færgen Mary er tilbage.

Efter uheldet på Hvalpsund-færgen, hvor en lastbil tirsdag morgen faldt i vandet under overfarten, er Søfartsstyrelsen nu gået i gang med at undersøge, hvad der gik galt i situationen.

Offentliggjort

Undersøgelser fra Søfartsstyrelsen skal nu fastslå, hvad der gik galt, da en lastbil ombord på Hvalpsund-Sundsøre-færgen tirsdag morgen kørte i vandet under overfarten.

Det er tidligere blevet forklaret, at lastbilchaufføren glemte at trække håndbremsen før uheldet, hvorfor det store køretøj kunne at trille frem mod broklappen og ud i vandet.

Det er ellers et krav til bilister på færgeoverfarten at trække netop håndbremsen, men selvom der også er skilte ombord på færgen, der skal minde bilisterne om det, så er det i sidste ende skibets besætning, der har ansvaret for sikkerheden ombord.

Derfor undersøger Søfartsstyrelsen nu, hvorledes de nuværende regler ombord på færgen var overholdt, om der skal ændringer til, og om nogen eventuelt skal stå til ansvar for uheldet.

Ingen personer kom til skade ved hændelsen, men færgen Mary fik sin broklap beskadiget og er nu sendt til reparation på et værft i Thyborøn, før den atter kan komme ud og sejle.

Powered by Labrador CMS