Fiskeristrid eskalerer igen – Frankrig opbringer britisk skib

Arkivfoto: YouTube

Frankrig har eskaleret striden om fiskeri i Den Engelske Kanal, efter landet torsdag har opbragt et britisk fiskefartøj, der sejlede i fransk farvand uden tilladelse, og givet en advarsel til et andet skib.

Publisert

Hele tvisten består i vilkårene for de franske fiskere efter Storbritanniens farvel til EU. Franskmændene, der for manges vedkommende har fisket hele deres liv i den britiske ø Jerseys farvand, skal nu søge om fiskelicenser hos den britiske regering, som dog har kvitteret med langt dårligere vilkår – her i blandt langt mindre kvoter end før Brexit.

Senest er den franske regering blevet vrede over, at Storbritannien og kanaløen Jersey i sidste måned nægtede at give fiskeritilladelser til en lang række fiskebåde, og nu truer den franske Europaminister, Clement Beaune, med at tage hårdere midler i brug, fordi det ifølge ham er det eneste, briterne forstår.

Storbritanniens regering har torsdag udsendt en udtalelse, hvor i de skriver, at Frankrigs seneste handling er “skuffende og upassende, og ikke hvad vi ville forvente fra en allieret og en samarbejdspartner”.

Powered by Labrador CMS