Flere færgeafgange til Samsø i det nye år

2022 bliver der mere at se til for M/F Samsø. 24 ekstra afgange omkring helligdage og sommerweekender er lagt i sejlplanen for næste år. Foto: Molslinjen
2022 bliver der mere at se til for M/F Samsø. 24 ekstra afgange omkring helligdage og sommerweekender er lagt i sejlplanen for næste år.

2022 bliver der mere at se til for M/F Samsø. 24 ekstra afgange omkring helligdage og sommerweekender er lagt i sejlplanen for næste år.

Publisert

Sejlplanen for hele 2022 for Samsølinjen er nu klar. 2022 bliver et år, hvor færgen kommer til at sejle mere på ruten mellem sjællandske Kalundborg og Ballen på Samsø. I forhold til sejlplanen for 2021 kommer der hele 34 ekstra afgange ind i 2022.

”Vi kan mærke, hvor populær ø-turisme er blevet herhjemme. Derfor sætter vi mere kapacitet ind, hvor der er brug for den,” fortæller Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

De 34 ekstra afgange placeres omkring helligdage og i weekenderne i sommer og sensommer.

Samsølinjens færge, M/F Samsø, skal i dok i 2022. Eftersynet ligger fra den 25. januar til den 10. februar – og det betyder gensyn med en gammel kending på ruten.

”M/F Samsø afløses i dok-perioden af færgen M/F Ane Læsø, som jo er en god bekendt af ruten, som den blev bygget til i 1995,” siger Jesper Skovgaard.

M/F Ane Læsø, kan medtage op til 75 personbiler og 440 passagerer.

Powered by Labrador CMS