Grau Shipping overtaget af H. Daugaard

Grau Shipping, Kolding er overtaget af H. Daugaard. Foto: Kolding havn
Grau Shipping, Kolding er overtaget af H. Daugaard.

Det Kolding-baserede shippingfirma, Grau Shipping er pr. 1. november blevet lagt sammen med H. Daugaard, som nu vil satse mere på havneaktiviteter.

Publisert Sist oppdatert

Med virkning fra 1. november 2021 har logistikvirksomheden H. Daugaard overtaget Grau Shipping og dermed styrker H. Daugaard sine havnerelaterede aktiviteter væsentligt.

– Vi har igennem de senere år samarbejdet omkring diverse projekter og kender derved hinandens styrker og muligheder for at udbygge det potentiale som overtagelsen giver, og købet sker med baggrund i et ønske om at styrke firmaets position inden for befragtning og stevedoring udtaler Michael Frihagen, CEO hos H. Daugaard.

Peter Grau – ejer og stifter af Grau Shipping – giver samtidig udtryk for, at han er rigtig glad for, at de to firmaer har kunnet blive enige om at gå sammen, og at både han og de øvrige medarbejdere ser frem til at blive en del af shipping-teamet hos H. Daugaard.

– Vi har god kemi og der vil være mange opgaver, hvor vi kan supplere hinanden og udvikle nye løsninger, udtaler Peter Grau.

– H. Daugaard har egne selskaber i Tjekkiet og Luxembourg, lagerfaciliteter på havnene i Kolding og Vejle samt lagerhotel i Vamdrup, og vi udvider nu vores havneaktiviteter, idet vi tror på, at havnene vil vækste fremover – med mere gods via skib og jernbane, udtaler Palle Mogensen.

H. Daugaard tilbyder en kombination af vejtransport, banetransport, søtransport og lagerhoteller.

Powered by Labrador CMS