Maersk Drilling fusionerer med amerikansk konkurrent

Foto: Maersk Drilling

Det danske boreselskab Maersk Drilling fusionerer med sin amerikanske konkurrent Noble Drilling.

Publisert Sist oppdatert

Det danske boreselskab Maersk Drilling fusionerer med sin amerikanske konkurrent Noble Drilling. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Fremover kommer selskabet, der nu bliver et af verdens største boreselskaber, til blot at hedde Noble.

”Denne fusion er et udtryk for stærk branchelogik. Vi skaber en udbyder af differentierede offshore boretjenester, som vil kunne forbedre kundeoplevelsen igennem øget skala, global rækkevidde og brancheførende innovation. Fusionen vil skabe værdi for alle aktionærer og tilbyde investorer en unik mulighed for at drage fordel af markedsopsvinget og en robust finansiel stilling”, siger Claus V. Hemmingsen, bestyrelsesformand for Maersk Drilling.

Nobles hovedsæde vil fremover ligge i byen Houston i den amerikanske delstat Texas, mens Nobles nuværende administrerende direktør, Robert W. Eifler, bliver topchef for det nye selskab.

Fusionen, der ventes gennemført i slutningen af første halvår af 2022, kræver myndighedernes godkendelse.

Powered by Labrador CMS