Efter forlis i Østersøen – Nu er første danske sømand fundet død

Karin Høj. Foto: Rederiet Høj A/S
Karin Høj.

Det ene af to savnede besætningsmedlemmer på det forliste danske skib, Karin Høj, er fundet død. Britisk besætning er under anklage for spiritussejlads.

Publisert

Det ene af to savnede besætningsmedlemmer på det forliste danske skib, Karin Høj, er fundet død. Det bekræfter de svenske søfartsmyndigheder, Sjöfartsverket.

Ifølge Sjöfartsverket blev det danske skib mandag eftermiddag slæbt længere ind mod land, hvor efter dykkere gik i gang med eftersøgningsarbejdet, og det var altså her, at sømanden blev fundet.

Den anden sømand, der befandt sig ombord på Karin Høj er fortsat savnet efter kollisionen.

Ifølge den svenske redningstjeneste blev det danske skib torpederet af det noget større britiske containerskib Scot Carrier.

Den britiske besætning er efterfølgende blevet blevet undersøgt af en læge, og ifølge den svenske kystvagt har anklagemyndigheden nu indledt en undersøgelse om grov uagtsomhed.

“Kystvagten er i øjeblikket i gang med en række efterforskningsforanstaltninger, herunder forskellige former for tvangsmidler inden for rammerne af forundersøgelsen. Der er opstået yderligere kriminel mistanke, herunder groft fuldskab til søs,” siger kystvagtens forundersøgelsesleder ifølge Ekstra Bladet.

Med andre ord er der altså mistanke om, at besætningen på det britiske skib kan have været stærkt påvirkede af alkohol under hændelsen.

Powered by Labrador CMS