Se billederne: Besætning evakueret da fragtskib mistede stabilitet

Foto: Den vietnamesiske kystvagt

Kaptajn og de 17 øvrige besætningsmedlemmer ombord på fragtskibet MV Ming Yue 69 måtte i sidste uge forlade fartøjet, da det mistede stabilitet og var i fare for at synke.

Publisert

Det var tæt på at gå helt galt, da fragtskibet MV Ming Yue 69 tirsdag i sidste uge befandt sig ud for det centrale Vietnam.

På en tur fra Kina til det sydøstasiatiske land med 3517 tons fiberplader ombord mistede skibet nemlig stabiliteten, da lasten ombord flyttede sig. Det skriver mediet tin24vn.

Den mistede stabilitet fik med det samme skibets kaptajn til at udsende et nødvarsel, ligesom hele MV Ming Yue 69’s 18 mand store besætning valgte at forlade skibet, der var i fare for at synke.

Søfartsmyndighederne i den nærliggende Van Phong Bay igangsatte herefter en redningsaktion, hvor alle søfolkene slap uskadte fra hændelsen, mens en slæbebåd havde held med at bugsere MV Ming Yue 69 ind til kysten.

Powered by Labrador CMS