maj 21, 2022 03:27

Danmark skal trække den globale omstilling af skibsfarten

Towards Zero. Illustration: Danske Rederier
Towards Zero. Illustration: Danske Rederier

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Esvagt Heidi døbt på havnen i Esbjerg
Skønne billeder - Nyt Esvagt-skib døbt af TotalEnergies
Nordhavnen i Aalborg
Havnedirektør meldte sin afgang - Nu er han hjemsendt
52CC9A1D-812D-4CD0-9466-83958BE3AC58
Kronjyder leverer verdens første metanol-elektriske løsning til Esvagt
Havnen i Nuuk
Væltet gasflaske i container udløste katastrofealarm
Forskningsskibet Dana i Hirtshals Havn Foto Milan Møller Pavlovic
Få studievejledning og rundtur på Danmarks største havforskningsskib

Med et mål om at accelerere den globale grønne omstilling af skibsfarten, lancerer Danske Rederier nu sin nye strategi, der skal sætte kursen de næste tre år.

Rederierne står over for en kæmpe opgave: At gøre skibsaften klimaneutral så hurtigt som muligt og senest i 2050. Danske Rederier vil derfor sætte turbo på den proces med den nye strategi ”Towards Zero”.

Det betyder helt konkret, at Danske Rederier vil arbejde endnu hårdere for at overvinde de regulatoriske finansielle og politiske barrierer, der står i vejen for global, klimaneutral skibsfart. De spor, der bliver lagt i de kommende år, bliver afgørende for vejen hen mod 2050.

Med den nye strategi vil Danske Rederier blandt andet skubbe på og skabe grundlag for, at reduktionskravene og den følgende globale klimaregulering fra FN’s søfartsorganisation, IMO, bliver mere ambitiøs. Derudover er det ambitionen at styrke rederiernes klimarapportering, sætte håndgribelige aftryk på den europæiske klimapakke ”Fit for 55” og endelig udnytte det potentiale, som danske rederier har i offshore vind og CCTS.

”Danmark er en kæmpe søfartsnation og vi har derfor en forpligtelse til at udnytte vores størrelse til at spille en positiv og ambitiøs rolle i den grønne omstilling af den globale skibsfart. Derfor er formålet med den nye strategi ’Towards Zero’ at accelerere omstillingen af skibsfarten mod at blive emissionsfri. Sammen med regeringen kan vi vise vejen – ikke bare i Danmark men på globalt plan,” siger Jacob Meldgaard, CEO i TORM og formand for Danske Rederier.

Selvom den grønne omstilling af skibsfarten er det altoverskyggende tema i den nye strategi, vil Danske Rederier fortsat fokusere på at løse medlemmernes problemer – og finde løsninger – samt sikre, at rederierne fremadrettet har de folk med de kompetencer, der er brug for i branchen. Fødekæden af rette kompetencer er nemlig afgørende for, at vi kan lykkes med den grønne omstilling. Derfor garanterer rederierne fremover 400 mod 350 praktikpladser årligt.

”Der er en benhård kamp om talenterne, og særligt i nærskibsfarten og på offshore-fartøjerne mangler vi folk med de rette kompetencer, så jeg meget tilfreds med, at vi nu hæver barren og fremover garanterer 400 unge mennesker en praktikplads hvert eneste år,” siger Jacob Meldgaard.

Den nye strategi ”Towards Zero” afløser strategien ”Ahead of the curve”, som Danske Rederier styrede efter fra 2018 til og med 2021. I den netop afsluttede strategiperiode var et af de centrale pejlemærker at sikre, at Danmark fortsat ville være et attraktivt sted at drive rederi.

”Den danske flåde er vokset betragteligt både i flag og bruttotonnage, og eksporten er steget. Det er de mest åbenlyse beviser på, at Danmark er et godt sted at drive rederi. Vi havde et mål om, at antallet af skibe under dansk flag skulle vokse 10 procent, og det tal er vokset 14 procent. Målt på tonnage er flåden steget med mere end 40 procent, så det er mere end lykkedes,” siger Jacob Meldgaard.

Den nye strategi ”Towards Zero” har følgende 6 hoved-mål

  • At få indført nye ambitiøse reduktionsmål frem mod 2050 i den endelige drivhusgasstrategi i 2023. De nye mål bør være baseret på videnskab og være i overensstemmelse med Paris-aftalen.
  • At øge danske rederiers bidrag til udbygningen af den globale havvindkapacitet og CCS-projekter
  • At vedligeholde og udvikle en stærk forsyningskæde af kompetencer til shippingindustrien.
  • At garantere og levere mindst 400 praktikpladser til søs om året for at tage højde for vækst i den danske flåde, herunder offshore-sektoren.
  • At sikre konkurrencedygtige rammevilkår og understøtte fortsat vækst af den danske handelsflåde og shippingindustri.
  • At løse vores medlemmers daglige udfordringer.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Kina, kinesisk flag, China, Chinese,
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Fregatten Niels Juhl affyrer et SM-2 missil
Se den vilde video - Sådan virker Danmarks nye missiler
Frederik d. VII's kanal
Tættere på genåbning - Dispensation til at åbne gammel kanal
Arkivfoto Tim Cole Unsplash
Hold i ryggen? Her er buddene på spækhuggerens 'ferie' i Limfjorden

Relaterede artikler