Maersk skruer op for klimaambitioner – Vil være CO2-neutrale i 2040

Arkivfoto: Maersk

Den grønne omstilling er helt essentiel for danske A.P. Møller Maersk, og nu har rederiet skruet markant op for sine klimaambitioner, hvor de går efter at være CO2-neutrale allerede i 2040.

Publisert Sist oppdatert

Allerede i 2040 skal den danske shippinggigant A.P. Møller Maersk være CO2-neutral. Sådan lyder den nye klimamålsætning, der er blevet offentliggjort onsdag morgen i en pressemeddelelse.

Oprindeligt havde Maersk en ambition om at nå CO2-neutralitet i 2050, men nu går organisationen altså efter, at det skal nås hele 10 år før tid, ligesom det skal dække alle dele af forretningen.

“Som en global leverandør af end-to-end logistiktjenester på tværs af alle transportformer er det en strategisk nødvendighed for Maersk at udvide vores netto nul-ambition til virksomhedens samlede fodaftryk. Videnskaben er klar; vi skal handle nu for at levere betydelige fremskridt i dette årti. Disse meget ambitiøse mål markerer vores forpligtelse over for samfundet og til de mange kunder, der kræver netto-nul-forsyningskæder,” siger administrerende direktør for A.P. Møller – Maersk, Søren Skou.

For uden det overordnede mål har Maersk ligeledes opsat en række delmål, som skal indfries inden 2030. Dette gælder blandt andet en 50 procent reduktion i emissioner per transporteret container og en 70 procent reduktion i absolutte emissioner fra fuldt kontrollerede terminaler.

Her kan du se administrerende direktør Søren Skou og CEO for Fleet & Strategic Brands Henriette Hallberg Thygesen præsentere de nye klimamål.

Powered by Labrador CMS