maj 21, 2022 07:26

Rederibosser tror fortsat på fremgang for dansk skibsfarts eksport

Foto: DS Norden
Foto: DS Norden

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Esvagt Heidi døbt på havnen i Esbjerg
Skønne billeder - Nyt Esvagt-skib døbt af TotalEnergies
Nordhavnen i Aalborg
Havnedirektør meldte sin afgang - Nu er han hjemsendt
52CC9A1D-812D-4CD0-9466-83958BE3AC58
Kronjyder leverer verdens første metanol-elektriske løsning til Esvagt
Havnen i Nuuk
Væltet gasflaske i container udløste katastrofealarm
Forskningsskibet Dana i Hirtshals Havn Foto Milan Møller Pavlovic
Få studievejledning og rundtur på Danmarks største havforskningsskib

Dansk skibsfarts eksport vil ende i omegnen af 300 milliarder kroner for 2021. Men det kan blive endnu bedre, hvis man spørger rederiernes CEO’er. I en ny rundspørge fra Danske Rederier svarer otte ud af ti, at de tror på større omsætning i år.

Dansk skibsfarts cementerede sin position som Danmarks klart største eksporterhverv i 2021. Den officielle eksportstatistik er endnu ikke offentliggjort, men danske rederiers eksport vil ende i omegnen af 300 milliarder kroner og vil formentlig tegne sig for mere end en fjerdedel af Danmarks samlede eksport.

Men selvom 2021 samlet set var et exceptionelt godt år for dansk skibsfart, så tror mange rederichefer, at det kan blive endnu bedre. Danske Rederier har spurgt en lang række CEO’er fra danske
rederier om deres forventninger til omsætningen i 2022 og her svarer otte ud af ti, at de tror på øget omsætning.

”Det er meget klar tale fra CEO’erne, når så mange tror på større omsætning. Med et lille knæk fra 2019 til 2020 er eksporten steget siden 2016, og det er en udvikling, som, rederierne tror på, fortsætter,” lyder det fra administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

”Årsagerne til optimismen skal findes flere steder. Verdenshandlen tordner derudaf, og der er et enormt behov for at fragte varer på tværs af verdensdele og lande, som ikke ser ud til at aftage lige foreløbigt. Det gælder lige nu stort set alle varegrupper undtagen olieprodukter. Og så er der sat skub i udviklingen af havvind. Det giver opgaver for offshore-rederierne både herhjemme og i udlandet,” siger hun.

Optimismen omkring det kommende år smitter også af på forventningerne til flådestørrelsen i de danske rederier. Således regner seks ud af ti af de adspurgte rederichefer med, at deres flåde vil vokse i løbet af 2022.

Ved seneste optælling kort før nytår var der 779 skibe på dansk flag svarende til i alt 23,24 millioner bruttoton. Den samlede danskopererede flåde er i øjeblikket 2.000 skibe på i alt 64,35 millioner bruttoton.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Kina, kinesisk flag, China, Chinese,
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Frederik d. VII's kanal
Tættere på genåbning - Dispensation til at åbne gammel kanal
Fregatten Niels Juhl affyrer et SM-2 missil
Se den vilde video - Sådan virker Danmarks nye missiler
Arkivfoto Tim Cole Unsplash
Hold i ryggen? Her er buddene på spækhuggerens 'ferie' i Limfjorden

Relaterede artikler