Rusland rasler med sablerne – Gennemfører store øvelser med flåden

A Russian warship missile launch.
A Russian warship missile launch.

Rusland varsler store militærøvelser for landets flåde med mere end 140 krigsskibe, 60 fly og 10.000 soldater.

Publisert

Den russiske flåde vil i januar og februar gennemføre øvelser med mere end 140 krigsskibe, 60 fly og 10.000 soldater i farvande rundt om det enorme land og på verdenshavene. Det oplyste det russiske forsvarsministerium torsdag.

“Hovedformålet med øvelserne er at finjustere flådens og rumfartsstyrkernes handlinger, så de kan beskytte russiske interesser i verdenshavene, såvel som imødegå militære trusler mod Rusland fra havet,” lyder det i meddelelsen.

Ifølge meldingen er der tale om øvelser i Middelhavet, den nordøstlige del af Atlanterhavet og Stillehavet, ligesom der også vil finde øvelser sted i Nordsøen nær De Britiske Øer og Skandinavien samt Okhotskhavet nær Japan.

Øvelserne kommer på et tidspunkt for forholdet til Vesten er på frysepunktet, efter store russiske hærstyrker er opmarcheret nær grænsen til nabolandet Ukraine, ligesom Rusland gør klar til en stor militærøvelse sammen med Hviderusland, der også grænser op til Ukraine.

Powered by Labrador CMS