Voldsom video: Miljøkrise i Peru efter skib taber 6.000 tønder olie

Olieudslip i Peru. Foto: Twitter / Oceana Perú
Olieudslip i Peru.

Vulkanudbruddet og tsunamien, der i sidste weekend ramte øgruppen Tonga i Stillehavet, har nu ført til massive olieudslip i Peru, hvor et areal på størrelse med 270 fodboldbaner er ramt.

Publisert

21 strande langs det sydamerikanske land Peru, der ligger ud til Stillehavet, er blevet ramt af et massivt olieudslip oven på vulkanudbruddet og tsunamien, der i sidste weekend ramte øgruppen Tonga

Udslippet stammer fra et italiensk-flaget skib, der i lørdags spildte 6.000 tønder olie i havet foran landets største olieraffinaderiet La Pampilla, der ejes af det spanske energifirma Repsol.

Regeringen i Peru kalder olieudslippet for den største miljøkrise i landet i nyere tid, og ifølge landets miljøministerium er et område svarende til 174 hektar – omkring 270 fodboldbaner – blevet ramt.

Oprydningshold kæmper i øjeblikket en hård kamp for at begrænse det enorme olieudslip.

Powered by Labrador CMS