Spækhuggeren i Limfjorden på visit i Aalborg Havn – Her er den nu

Dette er ikke den omtalte spækhugger fra Limfjorden. Arkivfoto: Tim Cole / Unsplash
Dette er ikke den omtalte spækhugger fra Limfjorden.

Spækhuggeren, der har tilbragt weekenden i Limfjorden, dukkede mandag morgen op ved Grønlandshavnen i Aalborg. Efter cirka fem timer i den nordjyske havn svømmede den tilsynelandende tilbage mod Hals.

Publisert Sist oppdatert

Den store spækhugger, der fra fredag til søndag har ligget på lavt vand ved Hals, gav mandag morgen havnearbejderne på Grønlandshavnen i Aalborg en oplevelse af de større, da det store dyr lagde vejen forbi den nordjyske havn.

Området på Aalborg havn, hvor spækhuggeren kunne ses, var ikke tilgængeligt for privatpersoner, men den blev alligevel fulgt nøje af blandt andre Naturstyrelsen, hvor vildtkonsulent Ivar Høst glædede sig over, at spækhuggeren tilsyneladende har det godt, selvom den overraskende havde fundet hele vejen ind til Aalborg.

“Det kan være, den har svært ved at orientere sig, men det kan også være, at den bare er skrupsulten og er på sildejagt. Jeg vurderer, at den ser ud til at fungere fint – den kan holde balancen i vandet, og den ånder fint – så jeg ser det som et sundhedstegn,” siger Ivar Høst til TV2 Nord.

Efter cirka fem timer i havnebassinet ved den nordjyske havn svømmede spækhuggeren tilsynelandende tilbage mod Hals, og tirsdag morgen er den nu strandet ved Nørre Uttrup Lystbådehavn.

I videoen her kan du se, hvordan det så ud, da spækhuggeren i weekenden lå blot 40 meter fra kysten ved Hals.

Powered by Labrador CMS