Nyt krydstogtskib får verdensberømt gudmor

Norwegian Prima. Foto: Norwegian Cruise Line
Norwegian Prima.

Den prisvindende sangerinde Katy Perry er valgt som gudmor, når Norwegian Cruise Line døber sit nyeste skib, Norwegian Prima, i Reykjavík den 27. august 2022. Den verdenskendte popstjerne skal smadre champagneflasken mod skibets stævn og efterfølgende starte dåbsfesten med megahittet Firework.

Publisert

Det er en gammel, anerkendt tradition at udpege en gudmor, når et nyt skib skal søsættes. Til selve dåben skal gudmoderen blandt andet smadre en flaske champagne mod skibets stævn – et flere hundrede år gammelt og lykkebringende ritual.

Dåben af Norwegian Cruise Lines (NCL) første Prima Class skib, Norwegian Prima, finder sted den 27. august 2022 i Reykjavik og bliver markeret med et brag af en indvielsesfest. Det er første gang en skibsdåb finder sted i den islandske hovedstad, og det bliver med en ægte verdensstjerne som gudmor. Den prisvindende popsangerinde og American Idol-dommer Katy Perry er nemlig udnævnt til gudmor for Norwegian Prima.

Katy Perry kommer til at stå for velsignelsen af skibet, når hun med champagnesprøjt officielt navngiver Norwegian Prima. Og med sit globale hit Firework vil gudmoderen sætte yderligere gang i fejringen, inden skibet sendes afsted på den første rejse fra Reykjavík til Amsterdam.

”Jeg er fantastisk glad for at præsentere den verdensberømte artist, Katy Perry, som gudmor for Norwegian Prima. Vi er stolte over, at Katy Perry nu bliver en del af Norwegian Cruise Line-familien, og vi ser frem til at lancere vores nyeste og mest innovative skib sammen med hende til august,” lyder det fra President & Chief Executive Officer for Norwegian Cruise Line, Harry Sommer.

Med den nye gudmodertitel slutter Katy Perry sig til familien af nøje udvalgte musikalske NCL-faddere, der blandt andet tæller Kelly Clarkson og den cubansk-amerikanske rapper og sanger, Pitbull. Og popstjernen glæder sig over rollen gudmodertitlen.

“Min absolut yndlingsmåde at holde ferie på er med min familie til søs. Hver morgen vågner du op til en ny fantastisk udsigt. Jeg elsker, at jeg får lov til at døbe hende med min gode energi, og jeg glæder mig helt vildt til, at dette nye, eksklusive og højteknologiske skib skal søsættes og give massevis af familier en uforglemmelige ferie,” siger Katy Perry.

Norwegian Prima – det første af i alt seks Prima Class skibe
Norwegian Prima er rederiets mest efterspurgte krydstogtskib nogensinde og satte nye salgsrekorder efter lanceringen sidste år. Store, åbne udendørsarealer, rummelige kahytter, spektakulære infinity-pools, kulinarisk forkælelse og sublim service er bare nogle af de oplevelser, der venter gæsterne på cruise-nyheden.

Det splinternye krydstogtskib påbegynder sine sejlture i august 2022. Første gang bliver turen fra Reykjavík til Amsterdam den 27. august – den 3. september. Den 13. september gæster Norwegian Prima Københavns Havn, og senere på året kan det storslåede skib blandt andet nydes på et Bermuda-krydstogt med afgang fra New York City den 6. oktober, og den 27. oktober sejler hun til Caribien fra Galveston, Texas og Miami.

For at markere det spændende samarbejde med Katy Perry og fejre de andre store navne, der vil underholde på Norwegian Prima, har NCL sammensat en festlig Spotify-playliste.

Powered by Labrador CMS