Skønne fotos: Verdens største kranskib løftede platform på plads på Tyra Øst

Foto: TotalEnergies

Kort før påsken kulminerede 10 dages teknisk krævende præcisionsløft, da verdens største kranskib, Sleipnir, løftede den sidste og største platform – Tyra II’s beboelsesplatform – på plads på Tyra Øst.

Publisert

Det 5.584 tons tunge og 32,5 meter høje platform er bygget i Italien med hjælp fra totalentreprenør Rosetti Marino Contractors. Det nye Tyra II-beboelsesplatform ankom sikkert til Tyra-feltet efter en 5.800 km lang rejse i vind og vejr gennem Middelhavet og forbi den Engelske Kanal.

Efter at mandskabet havde gennemført alle de nødvendige sidste tjek, løftede Sleipnir beboelsesplatformen op fra prammen, og mens beboelsesplatformen hang fra kranens spil i 30 meters højde, sejlede mandskabet mere end én kilometer hen mod platformens ben, hvorefter de succesfuldt sænkede Tyra II medarbejdernes nye hjem på plads.

Det betyder, at Tyra II strukturen nu næsten er færdig, da alle platforme, bortset fra procesplatformen, er på plads på deres endelige destination.

“Det er dejligt at vi nu kan se den næsten færdige form på Tyra II, da syv af de otte platforme nu er på plads på deres endelige destination. Det sidste, afgørende modul, som mangler at blive installeret, er den nye procesplatform, som lige nu er ved at blive bygget i Indonesien. Jeg er rigtig stolt af vores installationsteam og vores værdsatte og betroede partner, Heerema Marine Contractors, som endnu en gang har gennemført en løfteoperation lige efter bogen uden en eneste registreret hændelse. Selv om vi nu har nået denne vigtige milepæl, er der ikke tid til at hvile på laurbærrene, da vi stadig har meget arbejde at færdiggøre offshore,” siger Lars Bo Christiansen, vicedirektør på Tyra genopbygningsprojektet ved TotalEnergies EP Danmark A/S.

I de kommende måneder vil Hook-up- og Commissioning-holdet installere de renoverede brøndhoveder, genåbne brøndene og begynde at sætte strøm til de nye Tyra Vest-platforme.

I anden halvdel af 2022 vil det nye 16.998 tons tunge procesplatform starte sin rejse from McDermott’s værft i Indonesien og dermed færdiggøre det nye, moderniserede Tyra II. Til denne operation vil verdens Sleipnir, verdens største kranfartøj, fra Heerema Marine Contractors vende tilbage til Tyra-feltet en sidste gang.

Powered by Labrador CMS