Mirakuløst: Forsvundet kaptajn reddet efter knap tre dage i havet

Arkivfoto: Deniz Ürgün / Unsplash

En tyrkist kaptajn fra bulkeren Quorn blev torsdag fundet i live efter at have drevet rundt i 66 timer i Javahavet nord for Bali.

Publisert

En gruppe fiskere fra Indonesien må have gjort store øjne, da de torsdag ved lidt af et tilfælde fandt en mand klyngende til nogle stykker træ i Javahavet nord for øen Bali. Det skriver mediet TradeWinds.

Manden, som er den 40 årige tyrker Erhan Seckal, viste sig at være kaptajn på den Liberia-flagede bulker Quorn, og han var af uvisse årsager faldet overbord hele tre dage forinden.

Det 300 meter lange tørlastskib var på vej fra Australien til Vietnam, da besætningen den 2. maj opdagede, at kaptajnen var forsvundet fra skibet. De kontaktede herefter de indonesiske myndigheder og indledte selv en eftersøgning af Erhan Seckal – dog uden held.

Knap tre døgn skulle der dog gå, før kaptajnen lettere dehydreret og solskoldet altså blev opdaget af nogle lokale fiskere, hvorefter han blev bragt på hospitalet.

Erhan Seckal, der nu er på vej hjem til sin familie i Tyrkiet, har efterfølgende fortalt til indonesisk politi, at han ikke husker sit fald fra skibet.

Ramazan Bayramı günlerinde denizde mucize kurtuluş!
Liberya bayraklı QUORN isimli geminin kaptanı Erhan SEÇKAL'ın 02.05.2022 tarihinde Bali Adası’nın yaklaşık 30 mil kuzeyinde seyir halinde iken öğlen sularında gemide bulunmadığı fark edilmiştir. pic.twitter.com/qmamR8INQG

Powered by Labrador CMS