september 21, 2023 12:17

Hård kamp om maritime stillinger – 1.700 ansøgninger til 85 job

Foto: ForSea
Foto: ForSea

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
Korvetten Stoikiy
Se videoen: Her affyrer russisk krigsskib missiler i Østersøen
Slipway - FWD
Se billederne: Scandlines’ nye færge nærmer sig stabelafløbning
Illustration Danske Rederier 2
Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?
Foto DFDS
Opkøb: DFDS udvider med nyt færgerederi over Gibraltarstrædet

Rederiet ForSea, der sejler mellem Danmark og Sverige, har modtaget hele 1700 ansøgninger til cirka 85 servicejob ombord på deres færger. Der udover har mere end 350 lagt billet ind på job som blandt andet skibsassistenter.

Rederiet ForSea, der sejler mellem Helsingør i Danmark og Helsingborg i Sverige er en vigtig arbejdsgiver på begge sider af sundet. Det viser helt nye tal fra rederiets HR-afdeling.

Mange i personalestyrken har haft færgerne som arbejdsplads i mange, mange år, og en stor del medarbejdere startede deres arbejdsliv hos ForSea som sommerarbejdere.

Netop sommerpersonalet er i øjeblikket ved at blive rekrutteret til den kommende højsæson, og ansøgningerne strømmer ind. Hele 1700 jobhungrende sommerarbejdere dyster om de cirka 85 pladser til servicefunktioner i caféen, butikken, restauranten og terminalen.

“Vi er stolte over at kunne tilbyde det første rigtige sommerjob til mange unge i lokalområdet. Nogle bliver, og andre kommer tilbage år efter år under deres studier. Vores medarbejdere er vores rygrad, der giver alle rejsende en unik oplevelse,” siger Åsa Linde Tornée, Head of Human Resources hos ForSea.

Ud over de mange sommerjob, der i øjeblikket er under behandling, foretages der også nyansættelser til en række andre funktioner. Også her er der stor interesse, og rederiet har modtaget mere end 350 ansøgninger til stillinger som supervisor, teamledere, havnekoordinator, skibsassistenter, ubefarne skibsassistenter og kokke.

“Vi er meget stolte over vores rolle som en vigtig og værdsat arbejdsgiver i Øresundsregionen. Medarbejdertilfredsheden er høj viser vores personaleundersøgelser, og arbejdspladsen er både multikulturel og dynamisk. Vores opgave med at forbinde regionen er ikke kun gennem hyppige ture over sundet, men også gennem alle de mange forskellige job, vi tilbyder,” siger administrerende direktør i ForSea, Kristian Durhuus.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Isbjørn og Danbjørn
Flere indbrud på isbryderen i Hals: Ejer truer med politianmeldelse
Foto Molslinjen
Efter opkøb af Molslinjen: Nu skifter ForSea navn
Illustration Maersk
To danske havne får fast besøg af metanol-drevne Laura Mærsk
Foto DFDS
Opkøb: DFDS udvider med nyt færgerederi over Gibraltarstrædet
Slipway - FWD
Se billederne: Scandlines’ nye færge nærmer sig stabelafløbning

Relaterede artikler