DS Norden opjusterer forventningerne med en halv milliard kroner

Foto: DS Norden

Udviklingen i forretningsenheden Freight Services & Trading har fået det danske rederi DS Norden til – for anden gang på blot tre uger – at opjustere forventningerne til årsresultatet.

Publisert Sist oppdatert

En solid eksekvering i et fortsat stærkt handelsmiljø med høje og volatile markedsrater har fået det danske rederi DS Norden til at opjustere sine forventninger til årsresultatet for 2022. Det oplyser de i en pressemeddelelse onsdag.

Opjusteringen lyder på 70 millioner dollar eller lige knap en halv milliard kroner, og dermed ligger rederiets forventning til årsresultatet op mellem 340 og 420 milliarder dollar mod tidligere 270-350 millioner dollar.

“Vi er på vej til at skabe en meget stærk indtjening for andet kvartal ved at udnytte mulighederne i vores markeder, som er drevet af ændrede handelsmønstre og regional volatilitet i rater inden for både tank- og tørlastmarkedet. Vores agile forretningsmodel fortsætter med at bevise Nordens evne til at agere på regionale markedsudsving,” lyder det fra CEO hos DS Norden, Jan Rindbo.

Det er ikke mere end tre uger siden, at Norden sidst opjusterede forventningerne til årsresultatet. Dengang skete det på baggrund af et stærkt regnskab i årets første tre måneder.

Powered by Labrador CMS