Lynetteholm inviterer til folkemødedebat om grønne jordtransporter

Jordtransport er til debat på Folkemødet. Foto: By & Havn
Jordtransport er til debat på Folkemødet.

Hvordan får vi kickstartet en grøn omstilling af jordtransporter og tung trafik? Det debatterer et panel fredag aften klokken 18.00 – 19.00 i Altingets gård på Bornholm. Debatten tager udgangspunkt i Lynetteholm, der fra næste år skal begynde at tage imod lastbiler med jord fra byggepladser.

Publisert

Københavns nye halvø og stormflodssikringsprojekt, Lynetteholm, skal anlægges ved at genbruge de store mængder overskudsjord, som kommer fra byggeprojekter i København og omegn.

Lynetteholms-projektet sætter derfor spot på flytning af store mængder jord i byen – og vil som en af landets største jordmodtagere gerne være med til at fremme en grøn omstilling af den tunge trafik og jordtransport.

Men hvordan gøres det bedst? Kom og vær med til at debattere, hvilke bump vi skal have ryddet af vejen, for at den vigtige opgave med at flytte samfundets store mængder overskudsjord fra byggeplads til jorddeponi sker så klimavenligt som muligt.

Det er By & Havn, der inviterer til debatten i samarbejde med Altinget. Debatten finder sted fredag den 17. juni klokken 18.00 – 19.00 på Grønbechs Hotel, Vinkelstræde 2-4, Allinge. Scenen: N6 – Haveteatret.

Debatten byder på et spændende panel sammensat af politikere, lastbilproducenter, chauffører, brancheforeninger, grønne organisationer og bygherrer:

  • Mette Reissmann, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Socialdemokratiet
  • Joakim Nilsson, Business Development Manager – Zero Emission, Volvo
  • Søren Have, programchef, Concito
  • Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
  • Jan Villadsen, formand for Transportgruppen, 3F
  • Niels Flemming Hansen, medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti
  • Karsten Lauritzen, direktør, DI Transport
  • Anne Skovbro, adm. direktør, By & Havn

Ordstyrer: Claus Kragh, Europaredaktør, Ugebrevet Mandag Morgen

Powered by Labrador CMS